Christiana 08
Christiana er født i 1970. Hun blev enke i 2004 og er mor til 3: Lewis, Samuel og Rose.
Christiana har gået i skole i 6 år. Før hun startede med at producere smykker for Pernille Bülow producerede og solgte hun perler og kager. Det gør hun stadig, når hun har tid ved siden af smykkeproduktionen.
Hun bor med sine børn i et "extended family house", som er et stort 4-længet hus med en masse ca. 15 m2 rum, hvor hver familie deler et rum. Madlavningen foregår udendørs i den fælles gård over et lille ildsted.
Mange af dem Christianes mand var i familie med bor også samme sted. En af dem er Agnes (4), som også arbejder for os. Christiana var Agnes' onkels kone, og i Ghana gør det dem til søstre. De sidder også altid og arbejder sammen.
Det vigtigste for Christiana er at hendes børn går i skole og får en god uddannelse. Når det engang er financieret drømmer hun om at få sit eget hus. Det drømmer de fleste af kvinderne om, men det er desværre en luksus-drøm som kun går i opfyldelse for de få.