Om os
Pernille Bülow A/S er en kreativ og dynamisk designvirksomhed, som hele tiden arbejder på at udvikle nye og spændende produkter med glas som det primære grundmateriale.
På Glastorvet i Svaneke ligger det åbne værksted hvor glaspusterne dagligt arbejder. Her er hele vores Handmade kollektion udstillet i eget galleri. Her kan du på tæt hold følge den spændende proces glasset gennemgår i formgivningen af Pernilles forskellige designs. Kom og se hvordan den flydende glasmasse samles op fra en potte i en 1120 grader varm glasovn og efterfølgende pustes i træforme eller formes med vådt avispapir, stålsakse eller grafit. I 2019 fejrede Glastorvet i Svaneke 30-års jubilæum og bliver fortsat set som en af Bornholms store turistattraktioner.
Designlinjen er en enkel og stilren designserie af glasprodukter designet af Pernille Bülow og produceret i udlandet. Sandblæsninger og slibninger bliver udført på vores værksted på Bornholm. Designserien sælges i vores sommerbutikker i Snogebæk, Allinge og Boderne samt på www.byyou.dk.
Hos Pernille Bülow genbruger vi alt det glas vi kan og laver forskellige bæredygtige kollektioner. Recycle kollektionen kommer fra vores almindelige glaspusteri, hvor vi sorterer vores affaldsglas i farvegrupper. Dette gensmelter vi og kan på denne måde lave 100% recycled produkter, så vi minimerer spild markant. Ikke to smeltninger er ens, og vi kan derfor lave fuldstændig unikke håndlavede produkter, hvor der ikke kun er variation i formen, men også altid være en lille variation i farven. ReUse kollektionen er lavet af affaldsglas fra Novo Nordisk. De har store mængder af borosilicate glas i overskud fra deres produktion af diabetesmedicin, som tidligere er blevet deponeret. Men vi har fundet en metode til at gensmelte det og forme det til fine brugsgenstande. Borosilicate glasset reagerer anderledes end det glas, der normalt bruges i glaspuseriet, og derfor er der en masse fine små bobler i det.
Hos Pernille Bülow By You i Svaneke kan du tage hele familien med til en dejlig kreativ dag, hvor I laver jeres eget unikke glasdesign. Det er nemt, sjovt og inspirerende - en rigtig god oplevelse for hele familien.