Maku 13
Maku er født i 1964. Hun er enke og mor til Ivy og Alex. Samtidig er hun er mormor til 2. Maku's mand døde i 1993, og hendes økonomiske situation har været meget svær siden da. Som så mange af de andre kvinder drømmer Maku også om at kunne bygge sit eget hus og videreuddanne sine børn. Men ingen af børnene har endnu fået en videregående uddannelse.
Men det koster mange penge at tage en videregående uddannelse i Ghana. For en enlig uudannet mor kan det være næsten umuligt at få råd til. Men gennem arbejdet med smykkerne forøges mulighederne for at spare penge op betydeligt, og Ivy er som sagt endelig på vej videre i uddannelsessystemet.
Maku selv har aldrig gået i skole. Før hun begyndte at producere smykker købte hun grønsager og solgte videre på markedet. Nu har hun fået råd til at købe et lille stykke jord selv, hvor hun dyrker majs og kasawa, som hun sælger. Derudover sælger hun også palmeolie, som hun selv koger af palmernes frugt og nødder.
Maku bor i et "extended family house", som er et stort ofte 4 længet hus med en masse ca. 15 m2 rum, hvor hver familie deler et rum. Madlavningen foregår udendørs i den fælles gård over et lille ildsted.